Af Anders Mejlbjerg
Cover-rock-bandet Straight On består af 5 musikere, der har fundet sammen i glæden og kærligheden til guitarbaseret rock og pop/rock. Bandets medlemmer kommer fra både Vanløse, Brønshøj og Lyngby.
Repertoiret består af kopinumre, som er hentet fra de sidste 5 årtier, både nye og blandt klassikere og udført med respekt for originalerne, men også tilført egne elementer.
Fede covernumre af Eric Clapton, Neil Young, ZZ Top, Cream, Thin Lizzy, The Kinks, CCR m.fl. – kort sagt kendte og nogle gange lidt mindre kendte numre fra Classic Rock-genren.
Musikken spilles, som bandnavnet antyder – lige ud – uden de store dikkedarer. Vi spiller alle steder hvor folk har lyst til at hygge sig, lytte til god musik og måske danse.
Fredag den 28. januar spiller Straight On i Cafe Oasen, Vanløse Kulturstation (entre kr. 75,-).
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.