MØD PIA ANDERSEN

Pia Andersen i Vanløse: Livet er for kort til at være sur

Portrætfoto af Pia Andersen

Hvad er det bedste ved at bo i Vanløse - med dine ord?

“Du er tæt på det hele. Metro, Damhussøen, Grøndalsparken Vanløse har en god sammensætning af mennesker fra alle samfundslag og afspejler dermed befolkningen i Danmark.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Vanløse til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“2720 Downtown. Der er mange gode indkøbsmuligheder, caféer og restauranter.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg er stort set altid i godt humør og er positiv. Livet er for kort til at være sur.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Jeg går til en masse aktiviteter- læser italiensk- spiller bordtennis og spiller bridge.”

Hvem i Vanløse vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Jeg vil gerne sige tak til min mand, fordi han fik lokket mig med til Vanløse for 13 år siden, efter at have boet i Greve i mere end 20 år. Det har vi aldrig fortrudt.”