Bartender og værter til nyt folkehus i Vanløse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Barpersonale søges til Frodes Folkehus (fuldtid og deltid)

Er du klar til at være en del af et nyt og spændende folkehus i Vanløse? Frodes Folkehus åbnede officielt dørene den 12. januar 2024 og søger nu engagerede og åbensindede personer til at være en del af vores barhold. Barholdet er også en del af dét team der byder velkommen, når vi har fællespisning. Du kommer derfor også til at indgå i dette team, herunder styre og deltage i husets mange events, lige fra banko til krea-workshop, musikquiz mm.

Hvem vi leder efter?
Vi søger åbensindet og serviceminded personer, der trives med at arbejde i et travlt miljø. Erfaring fra restaurationsbranchen eller som barista er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og lysten til at lære nyt. Du skal være fleksibel og kunne træde til, hvor der er brug for det, da vi stadig er i opstartsfasen. Du skal være fyldt 18 år, da du skal kunne servere alkohol.

Arbejdsopgaver:
- Give vores gæster en god og nærværende service.
- Sikre drift af baren. 
- Servering til større selskaber (konfirmationer, runde fødselsdage osv.).
- Værtsrolle til fællesspisning og events.
- Rengøringsopgaver i baren.

Arbejdstider og forhold:
Du vil indgå i et dynamisk team, hvor vagter typisk varierer mellem 5-9 timer. Aften- og weekendvagter vil forekomme, men du vil have indflydelse på vagtplanen for at sikre tilfredshed blandt alle medarbejdere. 

Ansøgning: Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, så send din ansøgning og CV til die@gentofte.dk 
Samtaler afholdes løbende, og opstart kan ske hurtigst muligt.

Om os: 
Frodes Folkehus er inspireret af det populære Folkehuset Absalon på Vesterbro og er et nyt mødested i Vanløse, København. Vi tror på betydningen af sociale relationer og ønsker at skabe et sted, hvor folk kan mødes og skabe nye oplevelser sammen. Vi søger nu barpersonale, der vil være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster.

Frodes Folkehus er placeret på 1. sal i Kulturstationen på Frode Jakobsens Plads, lige ved Vanløse Station. Med metro, S-tog og busser lige ved døren er vi nemt tilgængelige for både gæster og medarbejdere. Vi har åbent hver dag fra 9:00-22:00, men der kan forekomme udvidede åbningstider afhængigt af planlagte arrangementer. 

Lær mere: Følg med på vores Instagram eller besøg vores hjemmeside www.frodesfolkehus.dk for at lære mere om Frodes Folkehus.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i Frodes Folkehus!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Folkehuset Vanløse, Frode Jakobsens Plads, 2720 Vanløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001486

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet