Kan du skabe en stærk kommerciel retning for marketing – og sikre, at MyCruise står tydeligt som afsender på tværs af alle kanaler?
Så er det måske dig, vi leder efter.
MyCruise, et af Skandinaviens største specialiserede krydstogtrejsebureauer, søger en kommercielt stærk og digitalt funderet Head of Marketing til vores hovedkontor i Vanløse.
Om rollen
Som Head of Marketing hos MyCruise får du det overordnede ansvar for vores marketingindsats på tværs af Danmark, Norge, Sverige og UK.
Du bliver en central del af vores ledelse og får ansvaret for at sætte retning, skabe struktur og sikre, at marketing understøtter vores vækst, vores brand og vores kommercielle prioriteter.
Vi leder efter en leder, der både kan tænke strategisk og være tæt nok på forretningen til at forstå, hvad der virker i praksis. Du skal kunne samle trådene mellem performance marketing, CRM, content, kampagner, produkt, marketing, data og brand samt sikre, at marketing ikke kun skaber synlighed, men også konkret vækst.
Rollen kræver en stærk forståelse for tech marketing, data og performance. Det er en vigtig del af fremtidens marketing hos MyCruise, og derfor skal du kunne lede og udvikle området, både gennem egne kompetencer, teamet og eksterne samarbejdspartnere.
Samtidig bliver en vigtig del af rollen at sikre, at MyCruise står stærkt, ensartet og genkendeligt i markedet. Uanset om kunden møder os på hjemmesiden, i nyhedsbreve, på Facebook, Instagram, i annoncer eller i kampagner, skal man ikke være i tvivl om, at MyCruise er afsenderen.
Dine vigtigste fokusområder
Du får ansvaret for at udvikle og drive en marketings-strategi, der understøtter vores vækstambitioner og skaber en tydelig kommerciel retning på tværs af markeder og produktområder.
Dine primære fokusområder bliver blandt andet at:
Sætte den overordnede retning for marketing på tværs af Danmark, Norge, Sverige og UK
Drive udviklingen af vores tech marketing setup, herunder tracking, attribution, dashboards og marketing automation
Sikre et datadrevet marketing setup med fokus på performance, konvertering og kunderejse
Sikre en stærk og genkendelig brand mæssig rød tråd på tværs af hjemmeside, SoMe, e-mail, annoncering og kampagner, så MyCruise står tydeligt som afsender i hele kunderejsen
Styrke MyCruises positionering og kommunikation, så vi står skarpt i markedet og tydeligt adskiller os fra konkurrenterne
Lede og prioritere indsatser inden for paid media, CRM, SoMe, content, kampagner og produktmarketing
Sikre, at marketing understøtter både nye leads, mersalg, gensalg og fastholdelse
Arbejde tæt sammen med salg og e-commerce om kampagner, produktlanceringer og kommercielle prioriteringer
Eje marketingbudgettet og sikre fokus på ROI, vækst og effekt
Rollen i praksis
Vi er en virksomhed med højt tempo, mange idéer og kort vej fra tanke til handling. Derfor leder vi efter en Head of Marketing, der både kan skabe overblik og få ting til at ske.
Du skal ikke nødvendigvis selv sidde med alle specialistopgaverne, men du skal forstå dem godt nok til at kunne stille de rigtige spørgsmål, prioritere rigtigt og sikre, at de bliver løst på et højt niveau.
Du får ansvaret for at lede og udvikle de forskellige områder i marketing og sikre, at der arbejdes i samme retning – både kommercielt, brandmæssigt og digitalt.
Vi forestiller os, at du
Vi leder efter den bedst mulige kandidat til rollen og vi forestiller os, at du kan se dig selv i flere af punkterne her:
Har erfaring som Head of Marketing, Marketing Director eller lignende
Har en stærk kommerciel forståelse og ved, hvordan marketing skaber konkret vækst
Har solid erfaring med digital marketing, performance og tech marketing
Forstår sammenhængen mellem brand, kunderejse, data, konvertering og salg
Har erfaring med at lede et team af specialister
Kan prioritere skarpt og skabe retning i en hverdag med mange muligheder
Er både strategisk og hands-on nok til at få tingene til at ske
Er stærk i stakeholder management og god til at samle mennesker omkring en fælles retning
Trives i en uformel virksomhed med højt tempo, frihed under ansvar og korte beslutningsveje
Det er et ekstra plus, hvis du
Har erfaring fra rejsebranchen
Har arbejdet med marketing på tværs af flere markeder eller lande
Har erfaring med leadgenerering, performance marketing og længere kunderejser
Har erfaring med Klaviyo, GA4, Power BI eller lignende værktøjer
Har forståelse for svensk og norsk
Har erfaring med at bygge eller videreudvikle et marketing setup i en vækstvirksomhed
Lidt om MyCruise
MyCruise er et af Skandinaviens få specialiserede krydstogtrejsebureauer. Vi samarbejder med alle verdens førende rederier og har 100% fokus på at formidle krydstogtrejser.
Vi er et stærkt og alsidigt team med mange års erfaring fra rejsebranchen – og særligt fra krydstogter. Tilsammen har vi mange forskellige kompetencer, som gør os i stand til at give vores kunder den bedst mulige rådgivning og sammensætte individuelle, skræddersyede rejser.
MyCruise er en dynamisk virksomhed i vækst. Vi har hovedkontor i Vanløse og salgskontorer i Oslo, Stockholm og Southampton.
Vi tilbyder
En central lederrolle med stor indflydelse på MyCruises videre vækstrejse
Mulighed for at præge marketingstrategien på tværs af fire markeder
Et stærkt brand i en spændende og specialiseret del af rejsebranchen
En hverdag med højt tempo, korte beslutningsveje og stor medbestemmelse
Et tæt samarbejde med salg, product, e-commerce og ledelsen
Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsordning
God frokostordning, god kaffe – samt sodavand og is
Personalepriser på rejser og studieture i ny og næ
Fine lokaler i Vanløse, tæt på metro, bus og S-tog
En flad organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling – og en uformel, positiv og dialogorienteret ledelse med stor frihed under ansvar
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til Claus Jensen på job@mycruise.dk med emnet “Ansøgning som Head of Marketing + DIT NAVN”.
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingen er placeret fysisk på vores hovedkontor på Tirsbækvej i Vanløse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Illum, mil@mycruise.dk
Vil du vide mere om MyCruise og vores rejser, så kan du besøge www.mycruise.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MYCRUISE ApS, Tirsbækvej, 2720 Vanløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a1d191ee-3fb8-4348-8604-c404583e6491