Uddannet pædagog søges
Pædagog 35 timer
Vi er en lille børnehave i Vanløse som søger en ny pædagog til vores hus.
Vi er en selvejende institution, som er en del af Nord klynge 7. Vi har FOBU som paraplyorganisation. Vi har til huse i en ejendom hvor to lejligheder er slået sammen. Vi har vores egen dejlige legeplads og børnehaven har eksisteret i mere end 80 år.
Hvis du i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale kan være med til at vedligeholde den ”nye styrkede læreplan”, har øje for kerneopgaven, vægter den pædagogisk kvalitet højt og kan bevare overblikket i en til tider stresset hverdag, så er det dig vi søger.
Vi arbejder med sprogtrappen, så har du kendskab til denne gør det bestemt ikke noget 😊 Vi er desuden uddannelsesinstitution, som både har PAU studerende og pædagogstuderende i deres første praktik.
Vi lægger vægt på at du har et positivt livs- og menneskesyn. Derudover skal du være omsorgsfuld, anerkendende og inkluderende, da dette er vigtigt i forhold til børne- og forældrerelationen. Det er vigtigt for os, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og følger barnets spor.
Som pædagog skal du være med til at videreudvikle det pædagogiske arbejde i børnehaven, bidrage med nye ideer og arbejde med dokumentation og læreplaner.
Vi har:
En velfungerende børnehave med 23 børn.
Et godt og nært samarbejde med forældre og bestyrelse.
Gode fysiske rammer, både ude og inde.
Et godt samarbejde med andre institutioner i området.
Et aktivt miljø med høj faglig integritet og stolthed.
En alsidig hverdag, hvor vi tager børns frie leg alvorligt.
Vi søger:
En åben og engageret person, der værdsætter team-ånd og samarbejde.
En pædagog der holder af den pædagogiske udfordring med børnene.
En fleksibel person med overblik, som kan fungere som sparringspartner til det øvrige pædagogiske personale.
Vi søger stillingen besat fra 01-09-2026
Løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist 01. juli med ansættelsessamtaler i uge 28
Ansøgning vedlagt C.V sendes til:
Har du ikke hørt fra os i løbet af uge 27 er det fordi du ikke er kommet i betragtning til stillingen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slettegården, Dybendalsvej, 2720 Vanløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aa44e4dc-f6a9-4b35-bd2c-076b27532156