BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel for hjemløse mænd og støtte dem videre i livet mod en mere selvstændig og meningsfuld tilværelse i egen bolig? Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye kollega på Sporskift.
Hvem er vi?
Sporskift Forsorgshjem er et privat forsorgshjem med plads til 7 beboere, som tilbyder midlertidigt ophold og hjælp til hjemløse efter Servicelovens §110. Tilbuddet blev grundlagt i 2020 som et alternativ til de større og traditionelle institutionslignende herberger.
Vores kerneopgave er at hjælpe vores beboere ud af hjemløsheden og hen imod en selvstændig tilværelse i egen bolig og hertil at skabe de bedste forudsætninger for deres generelle trivsel, udvikling og livskvalitet.
Sporskifts målgruppe består af en blandet gruppe af hjemløse mænd i alderen 20-65 år. Udover boligløshed er de udfordret af særlige psykosociale problemstillinger. Tilbuddet tilbyder misbrugsfrie rammer og henvender sig ikke til borgere med omfattende misbrug eller tunge psykiatriske udfordringer.
Vi tilbyder:
- 30-37 timers stilling med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
- Skiftende vagter, ca. to aftenvagter pr. uge og weekendarbejde hver 3. eller 4. weekend.
- En spændende arbejdsplads, hvor du kan opnå faglig udvikling, relevant erfaring og gøre en forskel for hjemløse mænd i udsatte positioner.
- En arbejdsplads med godt kollegialt samarbejde, hvor tonen er anerkendende, respektfuldt og med en forståelse for den enkeltes livssituation.
- Plads til kreativ tænkning og udfoldelse
- Mulighed for at i ekstern supervision og undervisning samt diverse relevante kurser.
Stillingens arbejdsopgaver:
- Varetage en kontaktpersonsfunktion for ca. 3 beboere med dertil hørerende arbejdsopgaver.
- Udarbejdelse af §110-udredninger og plan for opholdet, samt statusskrivelser.
- Opfølgningssamtaler og koordinering af indsats/støtte i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
- Støtte, guide og vejlede beboerne ift. ADL træning.
- Motivere, inspirere og understøtte livskvalitetsfremmende handlinger.
- Daglig journalføring i et socialfagligt IT-system.
- Formidle relevante pædagogiske refleksioner og dele viden med kollegaer.
- Arrangere og koordinere aktiviteter i samarbejde med beboerne i og udenfor huset.
Derudover vil der være opgaver af praktisk karakter, som er forbundet med driften af huset.
Vi søger en kollega, der
- er uddannet socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske eller ergoterapeut og som har erfaring fra et §110-tilbud (ufravigelige krav)
- brænder for området og er motiveret for at gøre en forskel for hjemløse mænd
- er fagligt engageret og har kendskab til den narrative metode, den motiverende samtale (MI) og Housing First.
- kan kontribuere positivt til det kollegiale samarbejde.
Har du nogen spørgsmål til os?
Kontakt:
Daglig leder, Mohamed på telefon 60730774
Socialrådgiver, Vian på telefon 42727782
Ansøgningsfrist: Ansøgninger bliver behandlet løbende indtil vi har fundet den rette til jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c5769ea0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sporskift Forsorgshjem ApS, Ålekistevej, 2720 Vanløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924022