Har du lyst til at gøre en forskel for hjemløse mænd og støtte dem videre i livet mod en mere selvstændig og meningsfuld tilværelse i egen bolig? Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye kollega på Sporskift.

Profilbillede
dato

Hvem er vi? 

Sporskift Forsorgshjem er et privat forsorgshjem med plads til 7 beboere, som tilbyder midlertidigt ophold og hjælp til hjemløse efter Servicelovens §110. Tilbuddet blev grundlagt i 2020 som et alternativ til de større og traditionelle institutionslignende herberger. 

Vores kerneopgave er at hjælpe vores beboere ud af hjemløsheden og hen imod en selvstændig tilværelse i egen bolig og hertil at skabe de bedste forudsætninger for deres generelle trivsel, udvikling og livskvalitet. 

Sporskifts målgruppe består af en blandet gruppe af hjemløse mænd i alderen 20-65 år. Udover boligløshed er de udfordret af særlige psykosociale problemstillinger. Tilbuddet tilbyder misbrugsfrie rammer og henvender sig ikke til borgere med omfattende misbrug eller tunge psykiatriske udfordringer. 

Vi tilbyder: 

  • 30-37 timers stilling med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
  • Skiftende vagter, ca. to aftenvagter pr. uge og weekendarbejde hver 3. eller 4. weekend. 
  • En spændende arbejdsplads, hvor du kan opnå faglig udvikling, relevant erfaring og gøre en forskel for hjemløse mænd i udsatte positioner. 
  • En arbejdsplads med godt kollegialt samarbejde, hvor tonen er anerkendende, respektfuldt og med en forståelse for den enkeltes livssituation.
  • Plads til kreativ tænkning og udfoldelse 
  • Mulighed for at deltage i ekstern supervision og undervisning samt diverse relevante kurser.

Stillingens arbejdsopgaver:

  • Varetage en kontaktpersonsfunktion for ca. 3 beboere med dertil hørerende arbejdsopgaver.
  • Udarbejdelse af §110-udredninger og plan for opholdet, samt statusskrivelser.
  • Opfølgningssamtaler og koordinering af indsats/støtte i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Støtte, guide og vejlede beboerne ift. ADL træning.
  • Motivere, inspirere og understøtte livskvalitetsfremmende handlinger.
  • Daglig journalføring i et socialfagligt IT-system.
  • Formidle relevante pædagogiske refleksioner og dele viden med kollegaer. 
  • Arrangere og koordinere aktiviteter i samarbejde med beboerne i og udenfor huset. 

Derudover vil der være opgaver af praktisk karakter, som er forbundet med driften af huset. 

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske eller ergoterapeut og som har erfaring fra et §110-tilbud (ufravigelige krav)
  • brænder for området og er motiveret for at gøre en forskel for hjemløse mænd
  • er fagligt engageret og har kendskab til den narrative metode, den motiverende samtale (MI) og Housing First.
  • kan kontribuere positivt til det kollegiale samarbejde. 

Har du nogen spørgsmål til os? 

Kontakt:

Daglig leder, Mohamed på telefon 60730774

Ansøgningsfrist: Ansøgninger bliver behandlet løbende indtil vi har fundet den rette til jobbet. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sporskift Forsorgshjem ApS, Ålekistevej, 2720 Vanløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018076

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet