Kreativ kok eller ernæringsassistent søges til varieret vegetarisk køkken i Frodes Folkehus

dato

Frodes Folkehus søger kok eller ernæringsassistent til at indgå i et hyggeligt køkkenteam med masser af variation i hverdagen.

Hos os prioriterer vi hovedsageligt vegetarisk mad lavet fra bunden, som serveres til vores langbordsmiddage hver aften. Som kok i Frodes Folkehus vil du, både selvstændigt og i samarbejde med køkkenets andre ansatte, have rig mulighed for kreativ udfoldelse med en skiftende menu fra dag til dag. Foruden daglig fællesspisning indebærer din daglige gang i køkkenet at lave frokost, bage til vores morgen- og aftensmad, lave mad til mødeforplejning og events samt at bringe glæde til vores mange daglige gæster.

 

Om dig
Du er uddannet kok eller ernæringsassistent og har gerne tidligere erfaring med arbejde i et køkken med fokus på kvalitet og mad fra bunden. Du føler dig komfortabel og sikker i at arbejde selvstændigt i køkkenet og kan bevare overblikket i travle situationer.

Du er en stabil og mødeansvarlig person, som ikke er bange for hårdt arbejde. Vi ser desuden gerne, at du bringer en fed energi med dig på arbejdet og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

 

Ansættelsesforhold

  • Din arbejdsuge vil være 37 timer fordelt på dage af 10 timer fra 10-20. Hver anden uge vil derfor være på skiftende 3 og 4 arbejdsdage. Da Frodes Folkehus holder åbent alle ugens dage, vil din arbejdsuge ligeledes omfatte både hverdage og weekender. Ved enkelte selskaber/events kan der forekomme længere arbejdstider. Derudover ser vi gerne, at du i travle perioder er fleksibel i forhold til arbejdstid- og dage.
  • Arbejdssted: Frode Jakobsens Plads 4, 1. 2720 Vanløse
  • Ansættelsestype: Fuldtid
  • Opstart forventes hurtigst muligt og gerne fra 1. januar 2025
  • samtale forventes afholdt mandag 16. december og evt. 2. samtale tirsdag 17. december.
    Begge dage i tidsrummet kl. 11.00-15.00.

 

Har du lyst til at skabe unikke madoplevelser sammen med os?
Så send din ansøgning til Anne Louise Bjørner på annelouise@frodes.dk senest
tirsdag d. 10. december kl. 22.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Folkehuset Vanløse, Frode Jakobsens Plads, 2720 Vanløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157685

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet