En af vores pædagoger som har været her i 9,5 år har nu taget skridtet og fået nyt arbejde indenfor skole og SFO. Vi søger derfor en pædagog som ønsker at arbejde med os og vores børnehavebørn.
Børnehuset Spiretoppen er en lille, hyggelig, integreret daginstitution i Vanløse. Hos os bliver du en del af en selvejende daginstitution med ca. 60 børn fordelt på 3 stuer med en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper.
Hver stue har 4 medarbejdere: 2 pædagoger, 1 medhjælper og 1 medhjælper i flyverstilling.
Vi er placeret tæt på Grøndalsparken, Damhusengen, Vanløse Bibliotek og Kulturstation, og med gåafstand til Vanløse og Flintholm metro og togstation.
I Spiretoppen bliver du en vigtig del af børnenes hverdag.
Vi arbejder dagligt i det nære, og skaber trygge verdener for børnene. Vi arbejder i små grupper og arbejder struktureret med aktiviteter og ugeplaner. Det giver ro og overskuelighed for børn og voksne. Vi arbejder bl.a. med børneyoga, bageværksted, kreaværksted, grovmotoriske lege med fokus på high and low arousal, og så kan vi lide at synge og høre historier til vores daglige samlinger.
Vi går op i anerkendende kommunikation og bruger "må gerne-budskaber", fordi vi tror på, at børn skal anvises en vej og støttes i deres initiativer og positive intentioner. Vi elsker at være både ude og inde, og bruger både nær- og fjernmiljø så meget som muligt, og med vores 2 ladcykler kommer vi let rundt i nærmiljøet.
Vi har et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed og oplever, at det påvirker vores faglige og professionelle fællesskab med gode relationer og plads til sjov i en travl hverdag.
Du får en leder, der vægter din trivsel, er nærværende og giver dig ansvar i dit arbejde.
Vores pædagogiske fokus og arbejdsgange
Vi arbejder struktureret efter ugeplaner, så vi støtter børnene bedst muligt og giver de bedste forudsætninger for nærvær, leg, kreativitet og fordybelse.
Vi arbejder med refleksion og feedback både til stue- og personalemøder.
Vi arbejder med en anerkendende tilgang og tryg base.
Vi arbejder med faglighed i rutinepædagogikken.
Vi søger dig som
Brænder for arbejdet med de store børnehavebørn og kommende skolestartere, også kaldet Spireklubben. Denne gruppe har 2 faste pædagoger som planlægger og deltager på forskellige aktiviteter og ture som teater, museer, skoven etc.
Er fagligt funderet, byder ind, har en holdning og tør kigge refleksivt på egen praksis. På stuen arbejder I som et team og sammen reflekterer I, planlægger og fordeler opgaverne mellem jer.
Du kan være nyuddannet eller erfaren, det er mindre vigtigt for os. Vi ser lige så meget på din personlighed som på din faglighed, og det vigtigste er, at vi får den rigtige til vores hus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Mette på 38 79 60 50. Du kan også besøge vores hjemmeside på www.spiretoppen.dk.
Lyder det som noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Samtaler
Vi holder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
BØRNEHUSET SPIRETOPPEN, Linde Allé, 2720 Vanløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05911efd-4dca-4969-8ece-d4a8dfe9f698