Pædagog til barselsvikariat i Børnehuset Spiretoppens vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores dejlige børnehus Spiretoppen - en lille selvejende institution med høj pædagogisk kvalitet?

Så har du nu mulighed for at blive en del af vores medarbejdergruppe som består af både mænd og kvinder med høj trivsel, arbejdsglæde og fællesskab.

Vi er placeret tæt på Grøndalsparken, Damhusengen, Vanløse Bibliotek og Kulturstationen og med gåafstand til Vanløse og Flintholm metro og togstation.

Hvem er vi?

Vi er fordelt på 3 stuer med 13 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.

Vi er 2 pædagoger og 1 medhjælper i hver børnehavegruppe og 1 pædagog, 1 pædagogisk assistent med mange års erfaring, og 1 medhjælper i vuggestuen. Derudover har vi 2 medhjælpere som fungerer som "flyvere" i huset med faste mødetider, samt til tider 1 pædagogstuderende. Vi har madordning og har 1 uddannet kostfaglig køkkenmedarbejder samt 1 institutionsleder.

Vi arbejder aktivt med udgangspunkt i vores menneskesyn og anerkendende tilgang til både børn og voksne. Vores normering giver os mulighed for at arbejde med fokus på vores læringsmiljøer, med opdeling af mindre børnegrupper og tid til tryghed, nærvær og omsorg i planlagte aktiviteter, spontanitet og børneinitieret leg, både ude og inde.

Vi er optaget af at arbejde mere på tværs af stuerne, i mindre opdelte børnegrupper, således at alle børn får mulighed for at opleve og prøve kræfter med forskellige aktiviteter og lege, og får mulighed for at danne nye relationer og venskaber.

Vi har ugentlige stuemøder med fast afsat tid til forberedelse af de pædagogiske aktiviteter og arbejdet med TOPI og handleplaner.

Lidt om dig:

Du er uddannet pædagog. Du brænder for arbejdet med vuggestuebørn, og kan se og følge barnets initaitiver. Du er hjertevarm, og har et positivt syn på tilværelsen, og ser udfordringer som noget vi kan løse i fællesskab. Du er engageret, ansvarsfuld og en nærværende tydelig voksen som finder det spændende og udviklende at samarbejde med dine kollegaer, og så er du god til og tænker at det er sjovt at planlægge stuens aktiviteter og lege.

Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, og synes at vi lyder som en spændende arbejdsplads, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Yderligere oplysninger:

Vores åbningstider: Mandag - torsdag kl. 7.00 - 17.00, fredag kl. 7.00 - 16.00.

Vi har personalemøde en gang om måneden kl. 17.00 - 20.00, som er fratrukket den ugentlige arbejdstid, 1 pædagogisk dag om året som ligger på en lukkedag.

Vi har i alt 7 lukkedage og 3 faste sommerferieuger hvert år.

Vi er en røgfri institution.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer med start den 1. juni 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi holder samtaler løbende indtil vi finder den helt rigtige.

Vil du vide mere?

Besøg vores hjemmeside på www.spiretoppen.dk eller kontakt institutionsleder Mette Wilhardt på 3879 6050. Du er velkommen til at komme og hilse på os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

København Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BØRNEHUSET SPIRETOPPEN, Linde Alle, 2720 Vanløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet