Har du lyst til at tage ansvar, yde fremragende kundeservice og trives i et miljø med både
tempo og stærkt fællesskab? Så kan du være den nye medarbejder, vi søger til Cykelexperten i
Vanløse.
Det er ikke et krav, at du fra starten har indgående kendskab til hele vores sortiment af cykler,
tilbehør og reservedele. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, imødekommende og motiveret for
at tilegne dig ny viden. Og gerne med erfaring fra butik med rådgivning og salg.
Du kan se frem til:
• Et stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen og deler begejstringen for cykler
• En arbejdsplads, hvor ærlighed, respekt og en positiv omgangstone er i fokus
• Muligheder for både faglig og personlig udvikling
• Personalekøb samt adgang til attraktive rabataftaler på cykeludstyr
Din hverdag som rådgiver/sælger i Cykelexperten:
I butikken vil du opleve et energifyldt arbejdsmiljø – du møder og hjælper kunder med vidt
forskellige behov; fra highend racercyklister til familier, der søger den første børnecykel. Her er
tempoet højt, stemningen er professionel og samarbejde en selvfølge, hvilket bidrager til et
inspirerende arbejdsmiljø.
Vores ambition er at være Danmarks foretrukne cykelbutik, og din rolle er afgørende for at
opnå dette. Du er med til at sikre høj service, struktur og velfungerende samarbejde i
dagligdagen. Du vil hurtigt opleve, at ikke to dage er ens og her er aldrig kedeligt.
Eksempler på arbejdsopgaver:
• Rådgivning og betjening af kunder med forskellige behov – fra valg af cykel til det rette
tilbehør
• Modtage/indskrive cykler til reparation på værkstedet
• Sikre, at butikken fremstår præsentabel og at varerne på hylderne er opdaterede
• Håndtere Click & Collect-bestillinger
• Evt. ansvarlig for en underafdeling/sortiment• Samarbejde med kolleger både i butikken og på værkstedet
Vi ser gerne at du:
• Er udadvendt og sælgende med fokus på rådgivning
• Kan holde hovedet koldt i stressede situationer
• Kan IT på brugerniveau (kassesystemer)
• Har interesse for cykler og cykling
• Er struktureret i din hverdag
Er du klar til at blive den rådgiver/sælger, du selv ville ønske at møde?
Vi lægger vægt på, at du får en god introduktion og en arbejdsdag, hvor både travlhed og
arbejdsglæde går hånd i hånd. Her er der kort vej fra idé til handling, og vi hjælper hinanden,
når det gælder. Vi har en flad struktur og god mulighed for at få indflydelse på din egen
hverdag.
Send din ansøgning og CV snarest muligt til lars@cykelexperten.dk. Vi indkalder til samtaler
løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Opstart er 1. februar 2026, men vi
venter gerne på den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lars Errebo på mail på
tlf. 30329958.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Vh.
Cykelexperten A/S
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
cykelexperten.dk A/S, Slotsherrensvej, 2720 Vanløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/97ce6888-fd81-46c4-b3b3-84fe5a1bda14