Andelsforeningen A/B Gyvel søger en praktisk anlagt vicevært. Andelsforeningen har 3 opgange og 23 andele plus en viceværtsbolig. Både enlige og par er velkomne til at søge stillingen.
Du refererer til foreningens bestyrelse og bliver en afgørende del af ejendommens daglige vedligeholdelse samt inviteres til at indgå i vores fællesskab mht. arrangementer og lignende.
Vi forventer, at du er:
Ansvarsbevidst, stabil, serviceminded og imødekommende
Udfører de aftalte arbejdsopgaver selvstændigt og struktureret
Forstår dig på, hvad det vil sige at vedligeholde en ejendom, så du er i stand til at holde et vågent øje med, at ejendommens indvendige arealer og udvendige omgivelser fremstår ordentligt og pænt i henhold til de aftalte arbejdsopgaver
Taler og forstår dansk
Er praktisk anlagt
Det er en fordel, hvis du herudover kan udføre småreparationer eller lign., ligesom det er en fordel, hvis du har relevant erfaring.
Arbejdsopgaver:
Fejning og vask af hovedtrapper 1 gang ugentlig
Rengøre bagtrapper hver 14. dag
Ejendommens kældergange, loftgange, skarnkasserum og øvrige disponible rum fejes i fornødent omfang, dog mindst hver 2. måned
Feje gård og gade efter behov – dog mindst en gang hver 14. dag. Kontrollere, at belysning på udendørs arealer samt opgange, i kældre og på loftet er i funktionsduelig stand / skifte pærer
Græsplænen i gården klippes en gang ugentlig ved behov
Hækken klippes 2 gange pr. sommer
Holde kontrol og foretage oprensning af kloakbrønde mv. forår og efterår
Rense gårdtoilet hver 14. dag
Køre tre affaldscontainere ud til porten hver onsdag
Renholde gade og fortov i det omfang renholdelse påhviler ejeren i overensstemmelse med Politivedtægtens regler, herunder rydning for sne og is (også i gården)
Føre tilsyn med bygningens varmeanlæg (med oplæring)
· Evt. håndtering af presserende henvendelser fra beboere
Foreningen tilbyder:
Bolig – stuelejlighed på 81 kvm med 3 værelser
Frihed til at strukturere dine arbejdsopgaver indenfor de rammer, der aftales med bestyrelsen
Et hyggeligt miljø i foreningen med fælleshave og legeplads
Start: Hurtigst muligt.
Send venligst CV og ansøgning mv. til Abgyvel@outlook.dk senest den 1. maj 2026.
Mvh
Bestyrelsen i Andelsforeningen A/B Gyvel
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
København Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ANDELSBOLIGFORENINGEN SALLINGVEJ 18/GYVELVEJ 1 A-B, Gyvelvej, 2720 Vanløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dd1bde02-c013-4b5b-b9a1-a7e928f0f0b6